Tender Engineer – Building Management Systems

Vi leder efter en ny kollega, der brænder for at lede tilbudsprocesser i vores entreprisesager og som drømmer om at gøre det i en global virksomhed, der fokuserer på bæredygtighed, grønne løsninger og at vi alle får mest muligt ud af vores energi og ressourcer.

Er det dig? – så vil vi meget gerne høre fra dig!

Velkommen til Schneider Electric

Schneider Electric er i år blevet kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed. Vi er en innovativ, globalt ledende energikoncern, der har stort fokus på klimarigtige løsninger til gavn for både miljøet og vores kunders økonomi.

Vi gør en stor indsats for at sikre et bæredygtigt samfund med grøn energi – og med dette meningsfulde udgangspunkt arbejder vi hårdt på at skabe en inkluderende arbejdsplads, hvor du får frihed til at handle og mulighed for at udvikle dig og udnytte dit fulde potentiale. I Danmark er vi 900 ansatte og på verdensplan 135.000 medarbejdere i over 100 lande, der omsætter for 190 mia.kr.

Et spændende og udviklende job som Tender Engineer

Med vindermentalitet og flair for teknisk salg, arbejder du som Tender Engineer på at udarbejde vindende tilbud på BMS-entrepriser for Schneider Electric.

Du udtænker, designer, bestykker og beregner prisen på den vindende BMS-løsning baseret på tilbudsgrundlaget og kundens ønsker.

Baseret på din teknisk viden om BMS-installationer indgår du i dialog med influencere, bygherrer og rådgivere om entreprisens grænseflader, omfang og løsning, så du kan optimere dit tilbud i den givne konkurrencesituation.

Du arbejder tæt sammen med vores account managers samt projekt- og serviceteknikere i kundemøder i forbindelse med tilbudsarbejde, og du gennemfører besigtigelser af både nye og eksisterende bygningsinstallationer for at afdække tilbudsgrundlaget.

Du indhenter og forhandler det bedste tilbud fra underentreprenør for el-arbejde, tavle-arbejde og alle øvrige produkter og ydelser som er nødvendige.

Dine ansvarsområder

Som Tender Engineer er du ansvarlig for at gennemføre tilbudsprocessen jf. de til hver tid gældende kvalitetssikrings- og godkendelsesprocedurer.

Det indbefatter:

  • Gennemgang af udbudsdokumenter og kontrakter, som danner grundlag for BMS-entreprisen og forretningen mellem Schneider Electric og kunden
  • Afdækning og dokumentation af risici
  • Indhentning af tilbud fra underentreprenører og leverandører
  • Priskalkulation i vores kalkulationsværktøj
  • Udarbejdelse af tilbud og alle øvrige nødvendige dokumenter
  • Gennemførelse af kvalitetssikrings- og godkendelsesprocedurer
  • Opfølgning på afgivne tilbud
  • Metodisk dokumentation og arkivering af tilbudsarbejde og beslutninger

Dine faglige kompetencer

Du er uddannet inden for et af de tekniske fag som relaterer sig til installationsbranchen i byggeriet. Du er formentlig elektriker, el-installatør, ingeniør eller maskinmester. Du har indsigt i de tekniske løsninger i et BMS-anlæg er bekendt med HVAC, lysstyring, energimåling m.m.

Du er en erfaren bruger af MS Office (Word, Excel).

Du taler og skriver dansk flydende og kan engelsk på professionelt niveau i både skrift og tale.

Personligt

I din funktion som Tender Engineer skal du arbejde sammen med mange interne og eksterne interessenter, hvorfor en udadvendt og imødekommende personlighed er vigtig.

Du kan overskue og administrere flere igangværende tilbud og deadlines, og det falder dig naturligt, at skabe den tilstrækkelige ro, stabilitet og kontinuitet som er nødvendig i tilbudsprocessen – fra start til slut.

Du har det nødvendige overblik til at kunne lede tilbudsprocessen, og du kan træffe beslutninger baseret på baggrund af både din egen erfaring samt de bidrag du får fra interne og eksterne interessenter.

Du er metodisk og organiseret i dit arbejde, så du kan overdrage og formidle information og opgaver til dine kollegaer.

Tender Teamet

Du bliver en del af Tender Teamet i Digital Energy. Vi har kontorer i Aarhus, Odense og i Ballerup. Vi regner med, at du får kontor i Aarhus, men er din bopæl ikke i Aarhus området, så er det naturligvis også muligt at være tilknyttet et af de andre kontorer.

Vi er 9 kompetente og erfarne kolleger, som gerne vil støtte dig i dit daglige arbejde. Tender Teamet sidder i kernen af vores store Digital Energy organisation, og vi har tætte relationer til både salg og den udførende organisation.

Mange karriereveje og fokus på udvikling

Hos Schneider Electric vil vi have de bedste medarbejdere. Derfor går vi ikke på kompromis med uddannelse og udvikling, og vi arbejder målrettet og struktureret med uddannelsesplaner fra dag 1. Det betyder, at du hele tiden udvider din viden og dine kompetencer, samtidig med at der er fokus på din personlige udvikling.

New Ways of Working

Vi arbejder efter princippet ‘New Ways of Working’. Det indebærer, at vi er fleksible og omstillingsparate i vores arbejde. Det gælder både i forhold til tid og sted og i udnyttelsen af teknologi og løsninger, der understøtter vores arbejde på en intelligent måde. Vi sikrer sammen med dig, at vi har en topmoderne arbejdsplads, hvor der både er mulighed for at nå de kommercielle mål, plads til at vi kan passe på hinanden og rammerne til, at vi kan opretholde et afbalanceret og godt arbejdsliv.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tender Team Manager Anca Galinescu-Almiray på tlf. 2899 1419. Du kan også læse mere om os, og møde nogle af vores medarbejdere på www.se.com/dk.

Send din ansøgning og CV via linket snarest muligt. Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi ser meget frem til at høre fra dig!

Schneider Electric

Apply Now

JobsXplore is more than a job board. You get more attention and more awareness from job seekers, and as employers, you can easily expose your company branding and be highlighted globally.

____________________________________

Contact Us

Contact Us |
Policy | Term and Condition |

____________________________________

Job Seekers

Create Free Account | Search Jobs |
Search Salaries | Candidates FAQs |

____________________________________

Employers

Employers | How It Work | Post FREE Job Ad | Employer FAQs |

___________________________________

Jobfair

Exhibitor | How It Work | Jobfair FAQs |

___________________________________

Popular Country To Work

Australia | Austria | Canada |
Denmark | Finland | France |
Germany | India | Indonesia |
Ireland | Italy | Japan | Kuwait |
Malaysia | Netherlands | New
Zealand | Qatar | Saudi Arabia |
Singapore | South Korea | Spain |
Sweden | Switzerland | Taiwan |
Turkey | United Kingdom | United
State | United Arab Emirates  |
_____________________________________